SUPERVISION

Supervision tilfører psykologisk ilt

 

Supervision er en processtyret og fordybende dialog, der tilfører teamet psykologisk ilt og psykologisk ekspertviden. Der skabes tid og rum til refleksion over den professionelle praksis og er en faglig metode til kompetenceudvikling.

Supervision giver personalet mulighed for at komme videre i en fastlåst situation og hjælper til at træffe velovervejede og fremadrettede valg ved at skabe klarhed og overblik. Supervision handler ikke kun om den fremlagte sag, men også om de oplevelser, belastninger og følelser, som bliver vakt i personalet i arbejdet med andre mennesker i svære livssituationer.

Skift til ny supervisor?

Som supervisor tilbyder jeg psykologisk ekspertviden med afsæt i en systemisk og narrativ tilgang. I supervisionen tilføres ny energi til gruppen og I får kastet lys på mønstre, ressourcer, værdier og kerneopgaven. Ved at få et friskt perspektiv og fokus på blinde vinkler, vil nye ideer og handlemuligheder dukke op, med fornyet engagement for individet og gruppen.

Giv mig et kald eller kontakt mig her, hvis I vil høre mere om muligheden for et supervisor-samarbejde.

Supervision Aarhus

Kunderne siger