For et par måneder siden, stødte jeg på en fantastisk bog, som er udkommet på mange sprog, også på dansk. Min engelske udgave hedder “Good Night Stories for Rebel Girls. 100 tales of extraordinary Women”. Nogle gange læser jeg en godnathistorie for en ven eller veninde. På snap eller “live” hvis en veninde overnatter. Historierne er om unge kvinder, modne og ældre kvinder fra hele verden. Nulevende kvinder og fortidige kvinder.

Jeg betragter mig ikke som feminist.

Jeg er mor til 2 skønne drenge, som har givet mig forståelse for mænds sind, ressourcer og sårbarheder.

Jeg er vild med mænd. Utallige mænd har opfundet fantastiske ting igennem århundreder, har skrevet vise og inspirerende ord for tusinder af år siden. Endnu flere mænd fra min nutid, inspirerer mig. I TED-talks, politikere, læger, psykologer, elektrikere, pensionister, flygtninge, homoseksuelle. Mænd. Vild med mænd.

Når det er sagt, er det kun 100 år siden, at kvinder i Danmark fik stemmeret. I 1877 blev det for kvinder muligt at tage en studentereksamen i DK. Det vil sige, at før 1877, var det også kvinder udelukket at tage en universitetsuddannelse.

Så mit indlæg i dag handler om Nielsine Nilsen. I 1874, 27 år gammel, ansøger hun Kirke- og Undervisningsministeriet om at få lov til at tage en studentereksamen for efterfølgende at kunne læse medicin på Københavns Universitet.

Ingen steder stod det skrevet, at kvinder ikke kunne eller måtte blive optaget på universitet. På baggrund af en grundig debat og behandling i Det Lægevidenskabelige Fakultet og universitetets øverste organ, konsistorium, bliver det besluttet at give Nielsine Nielsen et ja til anmodningen. Der bliver udfærdiget en kongelig resolution, og vejen er nu banet ikke alene for Nielsine Nielsen, men også for fremtidens kvindelige universitetsstuderende.

I 1877 tager Nielsine Nielsen som den første kvinde matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen fra Borgerdydskolen som privatelev, og hun bliver i 1885 Danmarks første kvindelige læge og akademiker. Umiddelbart efter bliver også Marie Glerup lægeuddannet.

Det betyder dog ikke, at forhindringerne er ryddet af vejen for Nielsine Nielsen. Hun må skrinlægge sine planer om at skrive disputats i gynækologi. Hun kunne ikke få en fast hospitalsansættelse, fordi den eneste danske gynækolog på det tidspunkt, ifølge biografien om hende i Kvindebiografisk Leksikon, nærer antipati mod hende. I 1889 etablerer hun sig derfor som praktiserende læge i København og engagerer sig bl.a. i prostitueredes sundhed. Æren som den første kvinde, der tager en doktorgrad, tilfalder i stedet historikeren Anna Hude, der i 1893 bliver dr.phil. på en afhandling om Danehoffet.

Jeg fascineres af Nielsine. Hvilken viljestyrke, power og passion, hun måtte være fyldt af. Hun brød grænserne for, hvad kvinder har mulighed for uddannelsesmæssigt.

Endnu flere kvinder før og efter Nielsine, har brudt grænser, sat af primært (visse) mænd for århundrer eller årtusinder af år tilbage.

Jeg ønsker selv, at være en kvinde, der er med til at bryde grænser.

Vekslen mellem støtte og kærlige puf i ryggen, ønsker jeg at hjælpe mennesker der opsøger mig for at overvinde en (ofte mental eller følelsesmæssig) udfordring eller begrænsning. Jeg ønsker også at hjælpe mennesker med at sætte grænser, når der er brug for det.

Skal jeg koge det ned til en bouillonterning, er jeg optaget af relationer. Følelser. Grænser. Og meget mere.