Erhvervspsykologisk rådgivning

Hvornår har du sidst fået et mentalt hygiejne-tjek?

 

Du har sandsynligvis et årligt kontrolbesøg hos tandlægen for at opdage et eventuelt hul i rette tid. Bilen kommer jævnligt til service og skal til syn hvert andet år, og du plejer dit og familiens velvære med spændende rejser. Med et forløb med erhvervspsykologisk rådgivning vil du få et mentalt hygiejne-tjek, hvilket vil optimere din energi og performance som leder. Du vil erhverve dig effektive og spændende psykologiske værktøjer, som vil udvikle ikke blot din organisation, men i høj grad også dig selv.

Mental hygiejne

At have jævnlige mentale hygiejnetjek, vil ikke blot kunne øge din egen mentale trivsel, men vil også bidrage til at reducere eller forebygge belastningsreaktioner. Måske oplever du i perioder at vågne ved 4-tiden og have svært ved at falde i søvn igen. Det kan være, du oplever, at du kan have sværere ved at koncentrere dig og slappe af, når du har fri.

Kom et spadestik dybere med erhvervspsykologisk rådgivning

Et forløb med erhvervspsykologisk rådgivning vil være en god investering både for dig selv, din familie og din virksomhed. Du vil få mulighed for at gå et spadestik dybere i forhold til dine værdier og mål. Stille spørgsmål til dig selv, om du er på rette kurs eller har brug for at lave omprioriteringer i dit arbejdsliv og i dit privatliv. Ligeledes vil du få mulighed for at fokusere på din kommunikationsstil og få psykologiske værktøjer til at håndtere udfordrende situationer eller relationer mere hensigtsmæssigt.

Du vil blive inviteret til at kigge også på dine personlige udfordringer og strategier, da der er stor rigdom og potentialer ved at sammenkoble dine personlige livserfaringer og mestringsstrategier med dine professionelle strategier og færdigheder.

Vil du vide mere om erhvervspsykologisk rådgivning? Kontakt mig og hør mere.

Terapi ved psykolog Århus

Kunderne siger