Pippis mor er død – eller i himlen, som hun siger. Det er alt jeg ved om Pippis mor.

Af og til går jeg og forestiller mig, hvordan Pippi´s mor ville være. Altså ikke Astrid Lindgren, som jo teknisk set er Pippi´s mor, og som i høj grad er et af mine kvindelige forbilleder, og som jeg med garanti vil skrive om en anden gang…

Men jeg gør mig af og til tanker om, hvordan Pippi´s mor ville have været, hvis hun nu ikke var død. Den kvinde, som var mor til Pippi, måtte uden tvivl have masser af kreativitet, intelligens, indre styrke, livsvilje og handlekraft. Også når livet er barskt og besværligt.

Når jeg tænker på Pippi´s mor, er det faktisk fordi jeg kender Pippi´s mor. Eller… jeg kender en kvinde, som har den karakter, som jeg forestiller mig Pippi´s mor ville have.

Hun har krøllet hår og lyse blå øjne med et levende og parat blik. Hvert forår flytter hun sammen med sin datter Dagmar på 8 år fra deres lejlighed i midtbyen til deres kolonihave, hvor de bor indtil november.

Hun er en af de mest kreative kvinde jeg kender. Ikke sådan sy- eller klippe-klistre kreativ, men nærmere original i sin måde at tænke og handle på. Forrige sommer byggede hun den herligste hule 8 meter oppe i et pæretræ, naturligvis med en forsvarlig duelighedsprøve som bevis på, at man som gæst havde lært at klatre op og ned af stigen til hulen. I trækronen hvor hulen er bygget op omkring store tykke stammer, er der en spand, som kan fires op og ned med et reb, til hvis man fik brug for saft eller kiks.

Så længe jeg kan huske, har Pippi´s mor været alene med sin datter som hun elsker til fulde. Fra Pippi var lille, har hun støttet og udfordret hende til fx selv at mærke, hvornår hun har brug for tøj til at holde varmen. Det betyder i praksis, at Pippi nogle gange går med shorts i november, indtil hun kan mærke, at hun fryser. Det kan give nogle alvorlige samtaler med pædagogerne i SFO´en, men hun insisterer på, at Pippi selv må bestemme, hvornår hun vil tage sit tøj på. Hun har støtte hende i at skrive og spille egne sange, klatre i træer, svømme som en haj, snitte i træ og tegne kreative tegninger. Pippi tør som sin mor sige sin mening med et klart og nærværende blik i øjnene. Naturligvis er hun super-stærk både fysisk og mentalt, det siger sig selv. I sommer så jeg hende lave planken i næsten 5 minutter! Så bomstærk er hun, min Pippi.

Pippi´s mor, som jeg kender, er den mest rockerseje, omsorgsfulde og kreative kvinde jeg kender. Og jeg er overbevist om, at hun og Pippi fortsat vil møde voksne med udpræget trang til bekymring på Pippis vegne, som det var med den Pippi, vi alle kender.

Kender du et eller flere mennesker i din omgangskreds, der minder dig om en figur fra en film eller en historie? Hvis du gør, så husk at fortælle det. Det opbygger og inspirerer til at finde nye løsninger og veje til at håndtere livet. Både for børn men også for voksne, der tør at åbne op for fantasien og forestillingsevnen.

At møde virkelighedens Pippi´er, Cirkeliner, Emiler & Frederikker, Løvehjerter og Hamsum´er – er endnu bedre end historierne. Husk at hver dag lever vi. Vi skriver vores egen historie. Så udvælg omhyggeligt, hvem du inspireres og henter kreativitet fra. Lad det for Guds skyld ikke være Askepot, Ken eller Barbie…

Og hvem jeg vælger at inspireres af?

Astrid Lindgren, Tine Bryld, Suzanne Brøgger, Einstein, Ronja Røverdatter, Maria Callas, Audrey Hepburn, den brune bjørn, Jung, Wittgenstein, Steve Gallegos og mange, mange, mange flere…

Lyt med hjertet

Tescha